Cupping er en virkelig gammel behandlingsform, som blev brugt af de gamle egyptere og kinesere 1500 år før vores tidsregning. Den gang brugte man horn fra dyrene og senere opvarmet glas.
Jeg bruger plastik cupper og silicone cupper, som jeg sætter på de ønskede områder og derefter suger luften ud med en pumpe, og derved løfter huden op og danner plads til fri bevægelse i vævet under huden så blodcirkulationen, væskerne og cellerne kan flyde mere frit og skabe en bedre energi i kroppen.
Efter en behandling vil man have røde pletter hvor cupperne har siddet, lidt som sugemærker.
Men de forsvinder hurtigt igen.
Cupping er godt for de overbelastede muskler. Nervesystem og hormonerne bliver stimuleret, ja hele kroppen kan påvirkes.
Og for dem som er bange for akupunkturnålene eller ikke bryder sig om massagetryk, er cupping et glimrende alternativ.